tirsdag den 22. september 2009

SKODA-databaserne

Vi har fra Gymnasiets adgang til Skolernes Databaser kaldet SKODA.

Her ligger en masse betalingsdatabaser, som I ellers ikke ville have adgang til. Og her er rigtig meget materiale, der kan bruges i forbindelse med jeres skolearbejde.

Det kræver password at få adgang til databaserne. Det gældende password kan altid fås ved henvendelse til Bibliotekaren eller til Tine på kontoret.

Her er en kort beskrivelse af nogle af de bedste databaser, der gives adgang til.

Infomedia
Infomedia er en avisdatabase, hvor der findes adgang til alle artikler i fuld tekst fra alle de store danske aviser tilbage fra 1990. Artiklerne kan printes ud.

Encyclopedia Britannica
Online udgave af det store og meget anerkendte leksikon Encyclopedia Britannica. Her er udover leksikonopslag adgang til en en lang række tidsskrifts- og avisartikler. Alle artiklerne bliver løbende opdateret. Der findes ligeledes linkhenvisninger.

Gale SRC Gold
Stor amerikansk database, der indeholder en meget stor mængde af opslagsværker, avisartikler, tidsskriftartikler, kildedokumenter, billeder og lignende.

Faktalink
En række specielt udarbejdede tekster om alle mulige emner mellem himmel og jord. Faktalink er en god introduktion til emner, og hvert Faktalink indeholder desuden henvisninger til relaterede hjemmesider, artikler og bøger.

Forfatterweb
Et elektronisk forfatterleksikon, der giver en introduktion til en lang række forfatterskaber - både udenlandske og danske. Ved hver forfatter findes der endvidere henvisninger til videre læsning både på internettet og i artikler og bøger.

Ingen kommentarer: